DoseFans

Derfor kan demente Kirsten undvære hjemmepleje på 2. år


DoseFan: Kirsten
Afhængig af: Medicin mange gange dagligt
Bruger DoseSystem pga: Demens
Fremhæver: Tryghed, frihed og værdighed
Drømmer om: At inspirere andre til at bruge teknologien

Det siger sig selv, at det er svært at huske sin medicin, når man har fået konstateret demens. Alligevel sørger Kirsten selv for at tage medicin i løbet af dagen, mens hendes mand passer sit job som produktionsleder, og hjemmeplejen passer andre borgere i kommunen.

Det er et bevidst valg, men det var lige ved at ende anderledes. I begyndelsen glemte Kirsten nemlig sin medicin i tide og utide. Hun ringede til sin mand i løbet af dagen, fordi hun var utryg og blev dårlig, hvilket gjorde ham meget frustreret.

 ”Jeg forsøgte faktisk at sættet alarmer på min mobiltelefon, men problemet var, at jeg tænkte ”nå ja, det gør jeg lige om lidt”, når alarmen lød … og fik så aldrig taget medicinen, fordi jeg glemte det igen. ”


Et alternativ til hjemmebesøg
I stedet for at løse problemet med daglige besøg af en SOSU-hjælper, fandt ægteparret løsningen i teknologi. En kontakt hos kommunen anbefalede DoseSystem som medicin-reminder, og de sidste to år har Kirsten klaret sig uden kommunal hjælp.

”Det her er mere værdigt for mig. Jeg er sikker og selvhjulpen og ikke afhængig af andre. Jeg ville føle mig mere handicappet, hvis jeg skulle have hjælp fra kommunen. Nej, så hellere bruge noget teknologi!”

Tryghed for begge
Medicinboksen DoseCan bipper og blinker, når det er tid for Kirsten til at tage medicin. Hun kvitterer på DoseCan, når hun har taget medicinen, og glemmer hun det, får hendes mand en besked på sin mobiltelefon, som han tjekker i pauserne på jobbet. Når det sker, ringer han til hende fra arbejdet, så hun får taget medicinen alligevel.

”Med DoseCan slår alarmen ikke fra, med mindre jeg trykker OK. Og når jeg er ved maskinen for at gøre det, kan jeg jo lige så godt tage medicinen med det samme. Det hænger godt sammen på den måde.”

 Vil udbrede muligheden
Kommunen sørgede for en kort oplæring i DoseSystem og betaler ordningen, men ægteparret havde glædeligt betalt selv, hvis det ikke var en mulighed:

”Jeg synes, det er noget, som mange flere burde have adgang til. På eget initiativ er jeg faktisk kørt fra Vejle, hvor vi bor, til teknologi-biblioteket i Odense for at reklamere for det. Jeg tror virkelig, mange kunne få gavn af DoseSystem.

Nyansatte Laila vendte kommunens flaskehals omkring medicin til succes

O

DoseFan: Laila Andersen
Ansat som: Implementeringsansvarlig i Odsherred Kommune

Bruger DoseSystem pga: Ønske om mere selvhjulpne borgere
Fremhæver: Hjælp til implementering og kort tilbagebetalingstid
Drømmer om: At flere borgere hurtigere får en DoseCan

To sider af samme historie 

Mød Laila (t.h.), der blev ansat til én opgave: Vær den frontfigur, der alligevel gør implementeringen til en succes – og her teamlederen Susanne (t.v.), der forinden var blevet flaskehals for Odsherred Kommunes ambition om at digitalisere medicinpåmindelsen.

Der var store forventninger, da SOSU-assistent Laila Andersen blev ansat i Odsherred Kommune som implementeringsansvarlig for DoseSystem. Ledelsesgruppen havde mindre end et halvt år forinden besluttet at rulle det digitale medicin-påmindelsessystem ud i kommunen, men var ingen vegne nået.

Succes kræver struktur

”Jeg gik meget struktureret til værks. Borgerne blev delt op i fire grupper, og en efter en kom alle på systemet. I begyndelsen var medarbejderne bekymrede, for ’hvad så med vores arbejde?’, men i dag synes de, systemet er genialt og kan se, at borgerne bliver mere selvhjulpne. ”

DoseSystem består af en medicinboks, DoseCan, som bliver givet til alle borgere, der skal have medicin udleveret. DoseCan minder borgerne om, hvornår de skal tage medicinen, ligesom der er en OK-knap på boksen, hvor de kan kvittere for indtagelsen. Sker det ikke, får personalet en alarm i form af et rødt flag.

Vi har i dag en fast procedure for, hvordan vi håndterer røde flag. Vi ringer først til borgeren, kører så evt. derud og dokumenterer til sidst hændelsen i vores journalsystem. På den måde kan vi enkelt dokumentere, hvad vi har gjort, hvis en borger falder om og eller glemmer sin medicin”.

Fra kulturændring til hverdag

Systemet kræver en kulturændringer, fortæller Laila Andersen. Målet er at nå derhen, hvor det er hverdag. Det kræver normalt 2 år, men hun føler et stort ejerskab for projektet og tror på, at det trods mange medarbejdere med forskellige holdninger kan gøres hurtigere.

”Nogle medarbejdere kan godt se det smarte, andre synes, det er svært at lade de ældre komme over på sådan en boks. Men størstedelen er positive. Vi har arbejdet med implementering på forskellige måder i de fire grupper – det handler om at finde den bedste løsning for den enkelte gruppe, så det glider, og alle er med.”

Borgernes reaktion

Det, der har overrasket Laila Andersen mest, er borgernes reaktion. De synes, det er så enkelt at bruge teknologien i Dosecan. Samtidig er de pårørende vilde med, at de ikke længere behøver afmelde hjemmeplejens besøg, men at DoseCan – eller blot låget, hvor teknologien sidder – kan tages med på udflugter og ferier.

”Både borgere og pårørende sætter pris på den selvstændighed, der følger med en DoseCan – at man kan klare sig selv uden hjemmeplejen, men alligevel aldrig er overladt til sig selv, fordi personalet modtager alarmer, hvis medicinen bliver glemt.”

Mere mening i arbejdet

Medarbejdertilfredsheden stiger også, som Laila Andersen lykkes med implementeringen. Et eksempel er, at bittesmå besøg med meget kort tid hos borgeren i dag er fjernet, fordi det ikke længere er nødvendigt at køre ud og give en halv pille. Det betyder, at de mere meningsfulde besøg bliver samlet og får lov at fylde mere.

”Jeg er sikker på, effekten af denne form for tryghedssupport vil vokse via mund-til-mund metoden. ”Kan jeg ikke også få sådan en?”, er et spørgsmål flere og flere borgere vil stille. Det vil også være oplagt at bruge DoseCan på plejehjem og i socialpsykiatrien”.

Laila Andersens 7 råd til praksisnær implementering

  • Del medarbejderne op i mindre grupper
  • Målret implementeringen til den enkelte gruppe
  • Lav et diasshow til de mest basale ting
  • Film borgere, der fortæller, hvad DoseCan har gjort for dem
  • Brug tegnefilmen fra DoseSystem til at forklare systemet
  • Udfør tests med at sætte alarmer og håndtere røde flag
  • Fjern it-frygt ved at lade medarbejderne sidde med app’en og logge ind selv

Få historien fra ledelsens side og flere detaljer om, hvorvidt det kunne betale sig for Odsherred Kommune at ansætte en implementeringsansvarlig – mød teamleder Susanne Andersen

Teamleder vandt tid ved at tænke implementering af medicinpåmindelse på ny måde

DoseFan: Susanne Andersen
Ansat som: Teamleder for hjemmesygeplejen i Odsherred Kommune
Bruger DoseSystem pga: Ønske om mere selvhjulpne borgere
Fremhæver: Hjælp til implementering og kort tilbagebetalingstid
Drømmer om: At flere borgere hurtigere får en DoseCan

To sider af samme sag

Mød teamlederen Susanne (t.v.), der blev flaskehals for Odsherred Kommunes ambition om at digitalisere medicinpåmindelsen – og her Laila (t.h.), der blev ansat til én opgave: Vær den frontfigur, der alligevel gør implementeringen til en succes.

En sommerdag i 2016 beslutter en gruppe ledere fra Odsherred Kommune, at DoseSystem skal være kommunens fremtidige digitale medicinreminder-system. Da det bliver efterår, er de stort set ikke nået nogen vegne med implementeringen.

Utraditionel idé

Som teamleder for hjemmeplejen kører Susanne Andersen projekt ’DoseSystem’, og hun har svært ved at finde tid blandt alle de andre opgaver på hendes bord. Noget måtte derfor gøres, for de ville jo gerne.

”Vi havde ikke ressourcerne internt, så vi måtte tænkte utraditionelt: hvis vi kunne spare penge på at digitalisere medicin-påmindelsen, var det faktisk dyrt, at jeg var flaskehals – og en god investering at ansætte en ny medarbejder udelukkende til at varetage implementeringen.”

God investering

Med opbakning fra ledelsen blev en stilling slået op, og i november blev SOSU-assistenten Laila Andersen ansat som ansvarlig for implementeringen ad DoseSystem i kommunen.

”De første måneder, hvor ansættelsen ikke kunne betale sig, blev tjent ind igen over meget kort tid. Faktisk var der både indtjening til at sikre ansættelsen af den implementeringsansvarlige og mere til”.

Stort potentiale

Da implementeringen først fik fokus, gik det supernemt, og implementeringsprojektet kunne hurtigt udvides med flere DoseCans. Borgerne synes, det er smart og rart og føler sig mere selvstændige, og personalet følger med på sidelinjen med Lailas hjælp.

”Havde vi ikke givet en medarbejder ansvar for at være frontfigur, havde vi stadig kun haft 10 borgere på DoseCan. Det er bare så vigtigt, at én person får stafetten. Laila står for at uddanne kollegaer og borgere. Og føler ejerskab”.

Susanne Andersen understreger, at ny teknologi medfører kulturændringer. Derfor er implementeringen ikke gjort med at få systemet i brug, der skal løbende undervisning til. Omvendt får mange borgere kun hjælp til at huske medicin, så potentialet er stort, når først systemet kører.

Teamleder Susanne Andersens 3 råd til implementering

  • Tro ikke, implementering kan puttes ind i det, du laver i forvejen
  • Ansæt en implementeringsansvarlig, som føler ejerskab
  • Få ledelsens fokus og opbakning

Få historien fra personalesiden og få flere detaljer om fremgangsmetoden i Odsherred Kommune – mød Laila Andersen, der blev ansat som implementeringsansvarlig

 

Sådan gik plejecenter fra op til 60 UTH’er pr. mdr. til én

DoseFan: Aase Margrethe Eide
Ansat som: Sygeplejerske i Horsens Kommune
Bruger DoseSystem pga: Færre UTH’er
Fremhæver: Medicin til tiden og patientsikkerhed
Drømmer om: Mere ansvar til den enkelte

 

Hvem glemte Knuds medicin inden sengetid? Hvorfor er der 10 tabletter tilbage, når Ingas kur mod blærebetændelse er forbi? Frem til 2015 var den slags en stor del af hverdagen på Plejecenteret Nørrevang – ligesom det var et stort arbejde for personalet at dokumentere de daglige utilsigtede hændelser, fortæller sygeplejerske Aase Margrethe Eide.

Men så flyttede en masse DoseCans ind …

”Det gør noget helt andet, når en rød boks eller et rødt flag blinker, end når den medicinansvarlige skal huske at tjekke medicinlisten på sin tur rundt. Lynhurtigt blev det tydeligt for os, hvornår det gik galt med glemt medicin.”

Fokus gør en forskel

Hver DoseCan er knyttet til en beboer på plejecenteret og giver automatisk en påmindelse, når det er tid til at tage medicin. Efterfølgende skal beboeren kvittere for indtagelsen på boksens OK-knap. Sker det ikke, kan personalet se det i et samlet overbliksbillede genereret af DoseSystem, systemet bag.

”Glemt medicin kom i den grad i fokus, og det blev tydeligt, hvor vi skulle tilpasse vores arbejdsgange for at undgå undgå fejl. Fra at fange 30-60 UTH’er om måneden, faldt antallet lynhurtigt. I dag er vi nede på en enkelt UTH om måneden.”

Øget patientsikkerhed

Plejecenteret Nørrevang tog de første DoseCans i brug i 2015 og har fortsat dagligt glæde systemet. Aase Margrethe Eide understreger, at det har øget patientsikkerheden, fordi beboerne nu får deres medicin kontinuerligt og til tiden. For personalet har det desuden betydet, at der ikke længere kun er én medicinansvarlig, men at alle SOSU-medarbejdere kan løfte ansvaret i flok. Aase Margrethe Eide har selv oplært dem alle.

DoseSystem kræver ingen computer-færdigheder, alle kan finde ud af at bruge systemet, og vi er gode til at sidemandsoplære. Større gennemsigtighed og mere handlekraft i dagligdagen er derfor helt klart bonusser ved at digitalisere medicinpåmindelsen.”

Før skulle Freddy altid være hjemme, nu går han timelange ture pga. sin DoseCan

DoseFan: Freddy Holst Christensen
Bruger DoseSystem pga: Livsvigtig medicin for Parkinson
Fremhæver: Stabilitet, tryghed og frihed
Drømmer om: At se mere på fugle
Tidligere: Programmør/ systemudvikler og frivillig i Redningsberedskabet

36 timer alene i kaos og efterfølgende hjemmebesøg fem gange om dagen. Det var konsekvensen, da Freddy Holst Christensen fra Næstved glemte sin medicin. Nu har han både fået hjælp til at huske den – og fået sin frihed tilbage.

”Jeg havde glemt mine piller, kunne ikke få fat i min telefon og blev først fundet efter halvandet døgn af en servicemand, der skulle levere en ny seng til mig.”

Som Parkinson-ramt på 11. år er Freddy er afhængig af medicin, men det skulle vise sig, at han godt kunne klare sig uden de mange daglige besøg af hjemmeplejen. To måneder efter den ubehagelige episode gav kommunen ham nemlig en DoseCan og pilleæsken DoseTray, hvis låg er så blødt, at han trods rystelser selv kan åbne det. Det minimerede besøgene til tre gange ugentligt, hvor personalet tjekker, at alt er OK.

”Når plejepersonalet kommer fem gange om dagen, skal man være hjemme altid. Nu kan jeg tillade mig at gå ud uden at tjekke op med dem først.” 

Freddys DoseCan bipper, når han skal tage sin medicin. Og får han ikke trykket på den OK-knap, der digitalt fortæller plejepersonalet, at alt er ok, ringer de på hans mobil og følger op. Reagerer han ikke, rykker de ud.

”Mit største problem er rystelserne. De bliver værre, hvis jeg ikke får taget medicinen til tiden. Derfor er stabiliteten er vigtig, og systemet hjælper med at holde mig i ørerne. Det er rart at vide, at nogen holder øje med en, især fordi jeg bor alene.” 

Freddy blev lært op af en fra kommunen og havde ingen problemer med at lære sin DoseCan at kende. De færre besøg er heller ikke noget problem, tværtimod.

”Nu er jeg ude at gå hver dag – i flere timer. Jeg har ikke bil længere pga. rystelserne, men cykler stadig af og til. Min drøm er at flytte lidt ud på landet, så jeg kan se på lidt fugle.”